Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vi har testet: Her er vores bud på byens bedste gammeldags fastelavnsboller

Hvis det skulle være gået nogens næse forbi, så er vi her på redaktionen rimelig tossede med fastelavnsboller.

Især de gammeldags varianter står vore hjerter nært.

Vi har besøgt nogle af byens allerbedste bagere og fundet en række gammeldags fastelavnsboller, som alle er blevet testet godt og grundigt af vores smagspanel.

Og vi stødte på flere overraskelser undervejs. Læs samtlige bedømmelser herunder:

Vi har testet: Her er vores bud på byens bedste gammeldags fastelavnsboller
Årets fastelavnsbolle fra DavidBreadHead.

DavidBreadHead

David Milberg – manden bag DavidBreadHead – imponerer gang på gang med sit bagværk, der i den grad har taget aarhusianerne (og denne redaktion) med storm.

I år byder det populære bageri på to forskellige fastelavnsboller: Kaffeversionen og en mere klassisk variant med vanilje.

I kaffevarianten får du en klassisk fastelavnsbolle fyldt med kaffe-diplomatcreme og toppet med chokoladeganache med hasselnødder og kaffe.

Selve bollen er en smule tør, og vi savner, at den er lidt mere luftig og svampet. Til gengæld er bollen fyldt med creme, og det faktum trækker den helt klart op.

Kaffesmagen er ikke overvældende, og er man vild med kaffe (ligesom os), så måtte den gerne have smagt mere intenst af det sorte guld.

Konsistensen på cremen er dog spot on – blød og luftig – og på trods af, at kaffesmagen er en anelse for mild efter vores smag, så smager den dejligt – som en sød, lidt mælket iskaffe, hvis du er til den slags.

Chokoladeganachen har en god intens smag af mørk chokolade, en snert af kaffe, og så er det et lækkert twist, at den er fyldt med knasende hasselnødder.

Du får fastelavnsbollen for 40 kroner, så det er heller ikke en, du bliver ruineret af – i modsætning til andre kreationer i byen.

Vi har testet: Her er vores bud på byens bedste gammeldags fastelavnsboller

Hvor: Ny Munkegade 4B og J. M. Mørks Gade 7 
Pris: 40 kroner

Vi har testet: Her er vores bud på byens bedste gammeldags fastelavnsboller
Emma Emmas nye fastelavnsbolle.

Emma Emma

Emma Emma har i år lanceret en helt ny variant med citron og hvid chokolade.

Fastelavnsbollen har det mest elegante ydre med hvid citronglasur, der er pyntet med hakket hvid chokolade og blå kornblomst.

Når man skærer den over, vælter det ud med fyld, og det er tydeligt at se, at der ikke er sparet på de gode sager.

Selve bollen er nærmest perfekt – og det tætteste vi kommer på en almindelig hjemmebagt gammeldags fastelavnsbolle.

Den har en flot mørk afbagning, og så er den bare enormt luftig, når man bider i den.

Der er masser af syre til stede i fyldet, og citronen gør sig godt i samspil med den søde hvid chokolade.

Vaniljecremen byder på en lækker smag af vanilje med tydelige vaniljekorn.

Heldigvis har passionsfrugt-bollen fået lov at blive, som stadig uden tvivl er vores favorit.

Den har nemlig den dejligste smag af passionsfrugt, som er suppleret med en solid mængde karamel. Og det siger vi aldrig nej til.

Vi har testet: Her er vores bud på byens bedste gammeldags fastelavnsboller

Hvor: Gammel Munkegade 5
Pris: 42 kroner stykket

Vi har testet: Her er vores bud på byens bedste gammeldags fastelavnsboller

Jumbo

I år har Jumbo givet genvalg til de tre fastelavnsboller, der var at finde i montren sidste år – og det forstår vi sådan set godt.

For der er tale om en trio, som kan få mundvandet til at løbe hos de fleste.

Begge wienerdejsvarianter smager da også forrygende, men skulle vi alligevel udpege en favorit hos Jumbo, bliver det altså deres gammeldags fastelavnsbolle.

Den bliver lavet på klassisk vis, så dejen foldes rundt om cremen inden afbagning. Ingen snyd her i bageriet.

Vi kan kun bifalde, at man holder fast i den gode gamle metode – det gør det bare endnu mere imponerende, at det færdige resultat rammer plet gang på gang.

Kombinationen af den dybe chokoladesmag fra ganachen, den knasende remonce, cremen med de mange tydelige vaniljekorn og den knasende remonce i den luftige kardemommebolle er bare perfektion.

Vi har testet: Her er vores bud på byens bedste gammeldags fastelavnsboller

Hvor: Mindet 4 og Ankersgade 12
Pris: 47 kroner stykket

Vi har testet: Her er vores bud på byens bedste gammeldags fastelavnsboller

Berta

Det er ikke så mange dikkedarer hos Berta, der igen i år byder på en simpel fastelavnsbolle.

Men når den alligevel hæver sig over de fleste andre, skyldes det, at Frederiksbjerg-favoritten kun bruger de allerbedste ingredienser.

Chokoladen leveres af ingen ringere end verdens bedste Friis-Holm, mens vaniljen er høstet hos en økologisk farm på Madagascar.

Det kan i den grad smages.

Der er masser af power i chokoladen såvel i cremen, der måske endda sætter lokalrekord i antal tydelige vaniljekorn, mens den luftige bolle træder fint i baggrunden for de mere smagfulde elementer.

Det hjælper også, at Berta har behandlet råvarerne efter bedste evne. Chokoladen er tempereret til perfektion, hvilket giver fastelavnsbollen sin smukke spejlblanke overlade.

Eneste minus ved den fastelavnsbolle, vi købte hos bageriet, var fordelingen af creme, som ikke ligefrem sad i skabet.

Ser man bort fra det, må man bare sige, at det er en yderst luksuriøs oplevelse, Berta disker op med igen i år.

Vi har testet: Her er vores bud på byens bedste gammeldags fastelavnsboller

Hvor: Lundingsgade 1
Pris: 45 kroner stykket

Vi har testet: Her er vores bud på byens bedste gammeldags fastelavnsboller

Schweizerbageriet

Sidste år blev Schweizerbageriets fastelavnsboller revet ned fra hylderne.

For nogle år siden introducerede bageriet nemlig deres take på en gammeldags fastelavnsbolle.

Og den må siges at være blevet et hit.

I år har de introduceret en helt ny variant med tiramisu: En blød bolle med mascarponecreme og cremet kaffeganache, der er drysset med kakao.

Fastelavnsbollen er yndig at se på med sit fine drys af kakao og sukker.

Det knaser, når man tager en bid, og så længe man ikke får inhaleret drysset, smager det også dejligt.

Man kan tydeligt smage tiramisu-referencen allerede fra første bid. Men eftersom den indeholder alle elementer fra en klassisk tiramisu – er det også kun bollen, der har erstattet de sædvanlige ladyfingers, som skiller desserten fra fastelavnsbollen.

Du får virkelig value for money, og der er godt med gods i fastelavnsbollen fra Schweizerbageriet, der koster 42 kr.

Vi har testet: Her er vores bud på byens bedste gammeldags fastelavnsboller

Hvor: M. P. Bruuns Gade 56
Pris: 42 kroner stykket

Vi har testet: Her er vores bud på byens bedste gammeldags fastelavnsboller

La Cabra

La Cabra er igen i år tilbage med deres bløde, perfekt runde og sukkerbeklædte fastelavnsboller.

Men i år præsenterer bageriet tre nye smagsvarianter, og her har de virkelig været kreative.

I disken finder du nu en bolle med matchacreme og mangokompot, en med chaicreme, mandelpraliné og æblekompot og en med hindbærkompot, hvid chokoladecreme og pistaciepraliné.

De er alle tre perfekt pakket ind i en “bolle”, som giver assosiationer til en anden kageklassiker: nemlig berlineren.

Matchavarianten blev favoritten her på redaktionen.

Matcha-smagen var tydelig og autentisk. Man kan fornemme, at det er en matcha af god kvalitet, som La Cabra har puttet i bollen. Cremen er blød og lækker og har samtidig den vildeste grønne farve.

Mangokompotten har de også ramt lige i øjet.

Den smagte dejligt af frisk mango og var godt afbalanceret med både sødme og syre. Den overdøver ikke den milde matcha-smag.

Derfor vil vi til hver en tid gå efter det grønne vidunder i disken hos La Cabra.

Vi har testet: Her er vores bud på byens bedste gammeldags fastelavnsboller

Hvor: Borggade 4F
Pris: 47 kroner stykket

Vi har testet: Her er vores bud på byens bedste gammeldags fastelavnsboller

Nicolai Chokolade

Nicolai Chokolade laver tre forskellige fastelavnsboller: En med karamel og mandelpraliné, en med passioncreme, passionscurd og kokospraliné og en klassisk gammeldags fastelavnsbolle.

Vores favorit blev klart passion-udgaven, der byder på en frisk og syrlig smag af passionsfrugt.

Bollen var blevet beriget med det lækreste crunch – i form af noget helt sprødt kokos praliné.

Vi blev noget imponerede over denne variant, da den er meget langt fra det, vi ellers kender Nicolai Chokolade for.

Den er bedre afbalanceret end karamelvarianten, samtidig med at der er smæk på smagene.

Selve bollen er fyldt med kardemomme, og hvis man sammenligner den med hans udgave fra sidste år, er den meget mere blød og luftig.

Derfor fungerer hans gammeldags fastelavnsbolle også 100 procent.

Den er fyldt med vaniljecreme og marcipanremonce og overtrukket med den lækreste mest intense og perfekt blanke chokolade.

Vi har testet: Her er vores bud på byens bedste gammeldags fastelavnsboller

Hvor: Guldsmedgade 1
Pris: 50 kroner stykket – 45 kroner for den gammeldags

Vi har testet: Her er vores bud på byens bedste gammeldags fastelavnsboller

BeansterBaker

Der kan umuligt tvinges mere fyld ind i den her fastelavnsbolle, der – som forventet – gemmer på rigelige mængder creme, som ganske vist har enkelte tydelige korn, men gerne måtte smage endnu mere af vanilje.

På Instagram har BeansterBaker og Carls Krumme teaset for et mere friskt element. Det viser sig at være en solbærkompot, som slår ring om den fyldige creme.

De mørke bær løfter smagsoplevelsen, så den hverken bliver for sød eller fed, og det hjælper bestemt også, at selve bollen er blød og luftig med en sart eftersmag af kardemomme.

Den mørke chokoladeganache på toppen er det perfekte match til de øvrige smagsindryk. Faktisk er den så god, at vi kunne have ønsket os en anelse mere af den.

Men det er altsammen detaljer.

I det store og hele har BeansterBaker og Carls Krumme frembragt en ret så forrygende fastelavnsbolle, der stryger direkte op blandt byens bedste.

Medmindre man er virkelig kagesulten, kan den snildt deles, så man får meget for pengene her.

Vi har testet: Her er vores bud på byens bedste gammeldags fastelavnsboller

Hvor: Sankt Clemens Stræde 7
Pris: 45 kroner stykket

Vi har testet: Her er vores bud på byens bedste gammeldags fastelavnsboller

Hakkô

Hakkô er kendt for sin kvalitetsmatcha og passion for surdej, og det er der kommet dette kærlighedsbarn af en fastelavnsbolle ud af.

Bollen er fin og enkel i sit udtryk. Den er bygget på surdej, og her skiller den sig virkelig ud. Det ses tydeligt i den mere grove dej, der dukker frem i den del af bollen, der ikke er dækket af lækker chokoladecreme.

Toppen prydes af lidt hakket pistacie, mens der gemmer sig pistacieremonce, pistaciecreme og en matcha-vaniljediplomatcreme indeni.

Surdejen har hovedrollen her – også i forhold til smagen. For surdejsbasen gør unægteligt denne fastelavnsbolle til en mere bastant en af slagsen.

Vi forventede nok, at matchasmagen ville være mere tydelig, men den er faktisk næsten ikke-eksisterende. Selv, når vi dypper fingrene i cremen og smager den for sig, leger matchasmagen tittebøh med os.

Smagen er lækker, helt klart; mild, vaniljet og pistacieagtig. Men ikke megen matcha for vore smagsløgs vedkommende.

Det er fedt, at Hakkô fortolker surdejen i en for en fastelavnsbolle så uventet retning og dermed er tro mod den røde tråd, der løber i caféens vante menukort.

Pistacien ender dog med at overstråle matchaen, der burde have hovedrollen i smagsshowet.

Vi har testet: Her er vores bud på byens bedste gammeldags fastelavnsboller

Hvor: Mejlgade 37B
Pris: 45 kroner stykket

Vi har testet: Her er vores bud på byens bedste gammeldags fastelavnsboller

MIBbageri

Hos MIB’s bagerier er man gået mere klassisk til værks – til gengæld er der bestemt ikke sparet på noget.

Kornene er tydelige i den altoverskyggende vaniljecreme, som bollen med vold og magt er fyldt med, så er man vild med vanilje og creme i rigelige mængder, vil denne uden tvivl gå rent ind.

Den voldsomme vaniljecreme har dog den konsekvens, at remoncen lever et stille liv ude i periferien, hvor den ikke gør meget væsen af sig.

Det samme kan siges om den bløde bolle, som er helt klassisk og nærmest forsvinder i munden, når man tager en bid af den.

Chokoladeganachen på toppen er kærkommen, men den måtte gerne have været endnu mere markant i smagen, for vi kunne godt savne lidt modspil til vaniljen.

Det er cremen, det handler om her. Kort fortalt.

Til vores smag blev oplevelsen lige lovligt tung i længden, men elsker du vaniljecreme, får du altså ekstremt meget for pengene her.

Vi har testet: Her er vores bud på byens bedste gammeldags fastelavnsboller

Hvor: Aarhus Ø, Godsbanen, Trøjborg, Frichsparken og Langenæs
Pris: 40 kroner stykket

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.