Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kun i maj: Bager disker op med unik Aperol tærte

Af Freja Dumont

Sol og sommer rimer på Aperol Spritz.

Nu har byens nye patisserie, Gotfred, fået den geniale idé at lave en kage, der indeholder den læskende orange drik fra Italien.

Vi testede naturligvis tærten for at finde ud af, om Aperol gør sig ligeså godt i kage, som den gør i et glas med prosecco, isterninger og skiver af appelsin.

Italienske sommeraftener i en bid

Aperol tærten består af en mørdejsbund med en Aperol og appelsin curd toppet med en luftig brændt marengscreme og stykker af syltede rabarber samt timian.

Udover at være en fryd for øjet, som alle kagerne fra Gotfred vitterligt er, er den lille tærte det heldigvis også for smagsløgene.

Nu hedder det jo en ’Aperol tærte’. Men spørger du os, kunne vi faktisk ikke rigtig identificere smagen af den italienske aperitif i kagen.

Når det er sagt, så var det lille vidunder af en tærte i den grad stadig værd at sætte tænderne i.

Kun i maj: Bager disker op med unik Aperol tærte

Her får du nemlig frisk citrussmag fra appelsin-curden kombineret med den søde smag fra marengsene.

Dertil kommer den lille, men vigtige, detalje i form af timianen på toppen, som giver associationer til italienske sommeraftener.

Disse ting til sammen giver en frisk og sommerlig kage, som i den grad skal smages, hvis du spørger os.

Kombinerer du Apreol tærten med et køligt glas Aperol Spritz, tør vi næsten godt vove den påstand, at du har det perfekte sommersæt.

Men du skal skynde dig, hvis du vil nå at smage. Den lille kage findes nemlig kun i montren maj måned ud.

Skål og god appetit!

Hvad: Apreol tærte
Hvor: Gotfred, Havnegade 24, 8000 Aarhus

Del artikel

Andre læser også