Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Lukker i midtbyen: Ny kaffebar flytter og skifter navn

broed-og-kaffe
Foto: Brød & Kaffe

Kun få måneder efter åbningen siger en af Aarhus’ gode kaffebarer farvel til midtbyen.

Brød & Kaffe, der åbnede i april på Viborgvej, flytter nemlig til Aarhus Ø, hvor den i stedet bliver en del af det nye Nicolinehus, der også rummer alt fra Føtex til vinhandel, apotek og sushirestaurant.

I et opslag på Facebook oplyser Brød & Kaffe, at kaffebaren i forbindelse med flytningen skifter navn til ‘monk’.

“Den opbakning vi har fået på Viborgvej af både turister, især lokale og folk, som har rejst langvejs fra for at besøge os, har gjort det til en svær beslutning,” lyder det bl.a. i opslaget.

Mulighed for større armbevægelser

Monk åbner på Aarhus Ø den 2. oktober kl. 8 med en ny single origin-espresso fra risteriet Bonanza Coffee.

Som man kender det fra Brød & Kaffe, vil der forsat være økologisk surdejsbrød med stenkværnet mel fra Samsø på hylderne.

De nye lokaler i Nicolinehuse giver samtidig mulighed for større armbevægelser, så kaffebaren kommer til at have events i endnu større skala end tidligere.

Brød & Kaffes sidste åbningsdag på Viborgvej bliver 22. september.

“En kæmpe tak og en masse kærlighed til jer, der bakker op og nyder at komme forbi Viborgvej. 

Vi ses ved vandet på Aarhus Ø,” lyder det afsluttende fra Brød & Kaffe.

Hvad: Brød & Kaffe skifter navn til ‘monk’ og flytter
Hvortil: Nicolinehus på Aarhus Ø
Hvornår: Første åbningsdag er 2. oktober

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.