Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Stor guide: 10 steder du kan nyde en god frokost i Aarhus

Skovmoellen-Oe-2-1024x683
Foto: Skovmøllen Ø

Er du på udkig efter en god frokost ude?

Aarhus har det hele, hvad end du har lyst til sushi eller smørrebrød, og byen er fyldt med hyggelige restauranter og caféer, hvor du kan nyde en dejlig frokost eller måske bare en kold øl eller et glas vin.

Find her et par af vores absolutte yndlingssteder, som byder på god mad i skønne omgivelser.

Stor guide: 10 steder du kan nyde en god frokost i Aarhus

Caféklassikere på Café Sidewalk

Café Sidewalk ved Åen midt i Aarhus byder på lækre frokostserveringer i hyggelige omgivelser.

Fra kl. 12.00 til 17.00 kan du nyde klassiske caféretter lavet med friske råvarer, blandt andet cæsarsalat, rørt tatar, pasta med kylling og asparges, burgere samt lettere retter som grønne asparges og bygotto.

Frokostmenuen rummer noget for enhver smag, og næsten alle retter kan også fås i en vegetarisk version.

Hos Café Sidewalk er der fokus på gode portioner, hjemmelavet mad og en afslappet stemning, som gør stedet til et oplagt valg til en hyggelig frokost i byen.

Du kan booke bord hos Café Sidewalk her.

Hvor: Åboulevarden 56, 58, 8000 Aarhus C

Stor guide: 10 steder du kan nyde en god frokost i Aarhus
Foto: Spiseguiden Aarhus

Sushi på A+ Siam Sushi

Du får i den grad value for money hos A+ Siam på Frederiksgade, hvor de kører med deres populære ‘Sushi Ad Libitum’-koncept.

Her får du i hyggelige omgivelser serveret hjemmelavet sushi og japanske retter a la carte.

Flere af stedets kokke er uddannede sushikokke i Asien, og har lavet sushi i over 20 år, og det er virkelig til at smage, at de kan deres håndværk og mestrer kunsten at lave god, smagfuld sushi.

Restauranten holder frokoståbent hver dag fra kl. 12 til 15, og her kan du spise alt fra menukortet i 2 timer for kun 208 kr. per person. Børn under 11 år halv pris.

Hvor: Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C

Stor guide: 10 steder du kan nyde en god frokost i Aarhus

Dansk mad på Kalas 

Hos Kalas på Jægergårdsgade kan du få alt godt fra det danske køkken lige fra stjerneskud til pariserbøf og tarteletter.

Bag restauranten står brødrene Joachim og Gustav Nielsen sammen med Rasmus Nielsen, som med mange års erfaring fra Restaurant Kohalen har sat sit præg på menuen.

Stemningen er moderne, uformel og hyggelig, med både store vinduer mod gaden, et indbydende barområde og en populær gårdhave i de varme måneder.

Kalas holder frokoståbent hver dag fra kl. 12 til 15.

Hvor: Jægergårdsgade 77, 8000 Aarhus C

Stor guide: 10 steder du kan nyde en god frokost i Aarhus

Fransk couisne på Atelier 33 

På M.P. Bruunsgade kan du hos Atelier 33 nyde et glas fransk vin, mens du får croque madame i det intime og hyggelige lokale med plads til 36 gæster.

På trods af sin korte levetid har Atelier 33 allerede opnået stor anerkendelse, og i oktober 2023 modtog restauranten den fornemme titel som Årets Bistro/Brasserie kåret af Den danske Spiseguide.

Året forinden blev stedet kåret som Årets Bistro af Foreningen af Danske Madanmeldere.

På trods af de fine titler, rosende anmeldelser og hvide duge, er stemningen helt nede på jorden, og alle er velkomne, hvad end det er for en kop kaffe eller en god middag.

Atelier 33 holder frokoståbent hver dag fra kl. 12 til 15.

Hvor: M.P. Bruuns Gade 33, 8000 Aarhus C

Se de første billeder: Legendarisk Aarhus-sted åbner ny restaurant
Foto: Mefisto

Fisk og skaldyr på Mefisto 

Hvis du er i Latinerkvarteret, kan du ikke undgå at støde på Mefisto.

Mefisto Restaurant & Gårdhave i Volden 20 har en stor gårdhave, som er et af restaurantens helt store trækplastre.

Beliggenheden er blandt byens bedste, og når du træder indenfor, emmer det af god stemning i de gamle bygninger. Restauranten er kendt for sine gode fiskeretter og især hummeren er en sikker vinder.

Er man ikke til fisk og skaldyr, byder menuen også på retter som oksetatar og grillet ribeye.

Mefisto holder åbent fra kl. 10 i weekender og fra kl. 11 i hverdagene.

Hvor: Volden 20, 8000 Aarhus C

Stor guide: 10 steder du kan nyde en god frokost i Aarhus

Smørrebrød på Skovmøllen

Skovmøllen Ø byder på frokost i lyse og moderne omgivelser ved Bassin 7 på Aarhus Ø.

Med udsigt til havnebadet og havnen danner restauranten en afslappet og stilfuld ramme om en frokostoplevelse, hvor klassisk dansk køkken møder franske og moderne strejf.

Til frokost kan du vælge mellem smørrebrød, husets egen rejemad og det populære frokostbord, hvor køkkenet sammensætter fem små deleretter serveret med brød fra Skovmøllens eget bageri.

Det gør Skovmøllen Ø til et oplagt sted for en velsmagende frokost, især for dem der sætter pris på traditionelle danske retter med et nutidigt twist.

Skovmøllen Ø holder frokoståbent hver dag fra kl. 11.30 til 17.00 og Skovmøllen ved Moesgaard holder frokoståbent i hverdage fra kl. 11.30 til 17.00 og i weekender fra kl. 9.30 til 17.00.

Hvor: Skovmøllevej 51, 8270 Højbjerg og Irma Pedersens Gade 180C, 8000 Aarhus C

Stor guide: 10 steder du kan nyde en god frokost i Aarhus
Foto: Pho C&P Facebookside

Vietnamesisk hos Phở C&P

Hos Phở C&P på Sønder Gade er de inspireret af det traditionelle vietnamesiske gadekøkken.

Ejerens, Phuong Nguyen, mål er at vise og give gæsterne den varme og glæde, han selv kender fra Vietnam.

På menuen finder du de bedste traditionelle retter som vietnamesisk risnuddel suppe “Pho” og risnuddel-bowlen “Bun” med kød og grønne krydderurter.

Restauranten er indrettet med hyggelige og autentiske materialer, og ud af højtalerne lyder vietnamesisk musik, som sætter dig i den rette vietnamesiske stemning.

Du får meget mad for pengene, og priserne spænder mellem 89 og 99 kr. for en hovedret. Det må siges at være i orden for velsmagende mad af friske råvarer. 

Phở C&P holder frokoståbent fra 11.30 hver dag.

Hvor: Sønder Allé 14, 8000 Aarhus C 

Stor guide: 10 steder du kan nyde en god frokost i Aarhus
Foto: Restaurant BAVN

Byens bedste udsigt hos Bavn

Restaurant Bavn ligger 142 meter over jorden på toppen af Lighthouse på Aarhus Ø, Danmarks højeste bygning.

Alene beliggenheden gør et frokostbesøg til noget særligt, for udsigten over Aarhus og bugten er i sig selv en del af oplevelsen.

Til frokost er det især det moderne danske smørrebrød, der er i centrum. Kortet rummer klassiske frokostdyder i en mere raffineret udgave, men også enkelte større retter for dem, der ønsker noget mere fyldigt.

Man kan for eksempel vælge fiskesuppe, oksetatar, pariserbøf eller hel pighvar serveret med champagnesauce og ørredrogn.

En oplagt destination, hvis man vil have en frokost lidt ud over det sædvanlige i Aarhus.

Du kan spise frokost fra kl. 11.30 til 17 hos Bavn.

Hvor: Dagmar Petersens Gade 62, 10, 8000 Aarhus

Stor guide: 10 steder du kan nyde en god frokost i Aarhus

Kinesisk hos Yi-East

Der kan ikke være nogen som helst tvivl om, at Restaurant Yi-East ligger lunt i svinget til at kunne kalde sig Aarhus’ bedste kinesiske restaurant.

Stedet er kendt for at være garant for autentisk, veltillavet og virkelig smagfuld kinesisk mad til yderst rimelige priser.

Ejeren er kinesisk fødte Xuhong Chen, der har sat alle kræfter ind for at skabe en hyggelig restaurant med autentisk kinesisk mad, og stedets kok er udlært i Kina, og har stor erfaring i det kinesiske køkken.

Et flot snit 4,5 ud af 5 stjerner af 271 anmeldelser på Google vidner da også om, at Yi-East er et sted, langt de fleste gæster går glade og tilfredse fra.

Yi-East er både at finde på Frederiks Plads 6, hvor restauranten åbnede i vinteren 2020, og i Markedshallen i Nicolinehus.

Yi-East holder frokoståbent fra kl. 12.00 fredag til søndag på Frederiks Plads og hver dag fra kl. 11.30 i Markedshallen.

Hvor: Frederiks Pl. 6, st, 8000 Aarhus C og Nicoline Kochs Plads 31, 8000 Aarhus

Stor guide: 10 steder du kan nyde en god frokost i Aarhus

Alt godt fra havet på Havnær

Restaurant Havnær på Aarhus Ø er et oplagt frokoststed for dem, der elsker fisk, skaldyr og velsmag.

Her serveres frokost fra tirsdag til lørdag i smukke omgivelser tæt ved Aarhusbugten, hvor køkkenet tager udgangspunkt i gode råvarer, nærhed og en ærlig tilgang til madlavning.

Frokostkortet rummer et bredt udvalg af retter, blandt andet østers, stjerneskud, dampede Limfjords-blåmuslinger, croque madame, fiske vol au vent og gourmetfiskedeller.

Derudover kan man vælge en frokost-tastingmenu, hvor køkkenet sammensætter dagens tre, fire eller fem serveringer med fisk og skaldyr. H

avnær er særligt kendt for sin høje kvalitet, personlige stemning og for at være blandt byens bedste steder, hvis man vil nyde en frokost med havets råvarer i centrum.

Hvor: Dagmar Petersens Gade 119, 8000 Aarhus C

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.